Hirtshals Fyr skal som tidligere afsløret males både udvendig og indenfor, hvilket gøres af Malerfirmaet Jeppesen Derfor er det nødvendigt at lukke for publikum. Adgang til selve fyrtårnet er derfor ikke muligt fra mandag den 21. august.
Arbejdet er skønnet til at tage 40 arbejdsdage, hvilke vil betyde, at tårnet igen ville kunne åbnes for gæster mandag den 16. oktober, hvis vejrguderne er med malerne.
Stilladset vil rejse sig omkring tårnet indenfor de første uger, hvorefter en grundig afvaskning af den store muroverflade er nødvendig, inden malerne tager over.
Kaffestuen holder dog stadig åben hver dag fra kl. 10 til 17 frem til og med søndag den 3. september, med friskbrygget kaffe på kanden, nybagt kage på fadet samt is i fryseren.
Der vil derfor blive rig lejlighed til at at se det store stillads omkring tårnet og nyde en kop kaffe i Kaffestuen.
Link til relaterede artikler