Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab er nu så langt med projekt Vand i Midtbyen, at man skal i gang med de sidste asfalteringer på Mammutpladsen tæt ved Vendsyssel Teater.
I den sidste fase er man nødt til at spærre parkeringspladsen på Mammutpladsen af fra trafik fra mandag den 18. december og tirsdag den 19. december. Der vil også være udfordringer med nogle få andre veje i området, så der kan blive brug for lidt ekstra tålmodighed.
Der lyder naturligvis kritiske røster om, hvor dårligt det er, at der bliver færre parkeringsmuligheder i midtbyen. Svaret er, at der faktisk er ret mange muligheder for at parkere i Hjørings midtby blandt andet på Sct. Olai Plads og i mange sidegader nær midtbyens forretninger, spisesteder med videre.
Projekt Vand i Midtbyen skyldes, at der rent lovmæssigt skal separatkloakeres for at skille overfladevand og kloakvand ad af hensyn til de voldsomme klimaforandringer med meget nedbør nu og sandsynligvis endnu mere i fremtiden. Samtidig forskønnes midtbyen med anlæg til at føre regnvandet bort, så vi undgår oversvømmelser.
Du kan læse meget mere om projekt Vand i Mitbyen…