En større udrykning fandt sted søndag aften til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Den fandt sted efter en melding om fastklemte personer. Politi, brandvæsen og ambulance rykkede hurtigt ud til stedet.
Ved ankomsten opdagede indsatsstyrkerne en personbil, der var parkeret på en mistænkelig måde. Inde i bilen sad en ældre mand, som ikke var ved bevidsthed. Ifølge de foreløbige oplysninger kom manden dog til bevidsthed, hvorefter politiet tog ham med for at få taget en blodprøve. Der er mistanke om spiritus- eller narkokørsel.
Politiet arbejder nu på at klarlægge mandens færden og søger vidner, der kan have set bilen i området. Køretøjet har synlige skader, som muligvis stammer fra påkørsel af et eller flere objekter. Blandt andet er der gul maling på bilens kofanger.

Hvis nogen har bemærket den dårligt parkerede bil eller har oplysninger om kørslen, opfordrer myndighederne pågældende til at henvende sig til Nordjyllands Politi.
Foto: Presse-fotos.dk.


