Da Marianne Agerholm sammen med sponsorchef Ole Kjærsgaard Nielsen første gang arrangerede spisning og yoga, blev det en kæmpe succes på Nordsøen Oceanarium.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at gentage succesen fra tidligere. Arrangementet har af nogen været brugt som komsammen for veninder, hvor mindre grupper mødes og hygger sig og nyder den efterfølgende brunch, hvor drikkevarer er inkluderet, fortæller Marianne Agerholm fra Helsehuset Hirtshals.
– Det virker beroligende at lave yogaen foran akvariet med fiskene og alle kan deltage, uanset om man har prøvet yoga før eller er øvet, tilføjer Marianne Agerholm, der også er aktiv i Vendsyssel – Fritid for alle.
Som arrangør understreger hun afslutningsvis, at mænd endelig ikke skal holde sig tilbage.
Der er begrænset pladser, tilmelding er bindende, er du forhindret, er du velkommen til at videregive pladsen til en anden.
Det tilbydes på følgende dage:
Den 26/3 kl 8.30.
Den 16/4 kl 7.30.
Hvad du skal have med: Yogamåtte, tæppe, håndklæde og evt. vand,
Pris for yoga og brunch inkl. kaffe/te 295kr. hvis du er på et af mine hold, ellers 320kr.
Early bird, bestilling inden d. 22/3 – 295 kr.
Tilmelding i Messenger eller telefon 40994838.