Da Beate Højlunds mand døde i 1971, var der flere, der spurgte hende, om ikke hun ville flytte fra Hirtshals. Hun forstod ikke spørgsmålet, mindes i dag hendes datter Marianne Højlund.
– Min mor elskede Hirtshals, her hørte hun hjemme: kirke, missionshus, skolen, senere den elskede ungdomsskole, byen,mennesker hun kom I berøring med og Husmorstranden! . Og vi søskende havde den samme oplevelse, når vi kom; jeg flyttede hertil i 2008. Min mor kaldte huset i Jyllandsgade 7 for færgekroen. Mine søskende kom i en lind strøm på vej til og fra Norge, fastslår Marianne Højlund.
– Min mor havde en bedeliste så lang med navne på ikke bare alle I familien, men mennesker fra nær og fjern,og den blev bare udvidet . Da jeg fandt min mor søndag morgen havde hun aftenen før afsluttet små sokker til oldebarn nr 40. For min mor var omdrejningspunktet i alt, hendes tro og liv med Gud. Og vi læste en hilsen hun har skrevet til os for nylig : Hold jer tæt til Jesus mine elskede børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. På glædeligt gensyn!… og jeg er overbevist om, at den hilsen gælder alle!
– Begravelsen i Hirtshals kirke og eftersamvær I Hirtshals missionshus blev én stor tak og taknemlighed til Gud og for vores kære mor, som nu er hjemme hos Ham, hvor alt er godt! Midt i sorg og savn står vi tilbage med en dyb taknemlighed for, at vi måtte have vores mor så længe; hun blev 96 år, slutter Marianne Højlund.