I morgen er der premiere på første Vesterhavs Basar, der afholdes fra klokken 11 til 16 i Hirtshals Idrætscenter.
– Vi har i dag sat bordene op og er klar i morgen til at tage imod udstillere og forhåbentlige rigtig mange gæster, siger Tanja Nielsen.
– Vi er rigtig glade for, at så mange har vist interesse for vores basar. Af udstillere kan blandt mange andre nævnes Cykelspecialisten fra Højene, Brandt A Design, Tupperware, BIBIANA Danmark, børnebøger fra forlaget Petunia, foredragsholder og blogger Zanna Ibiza Woersoe, Vendsyssel Fritid for Alle, KS foto, Nadia Taalab fra Naturliv, glaskunst, lopper og mange andre kreative ting, uddyber Marianne Agerholm.
– Der ud over har vi givet to stande til fordel for indsamling til Ukraine, supplerer Tanja Nielsen.
Det initiativrige makkerpar, der satser på at afholde hele 6 basarer om året, håber på at se rigtig mange gæster søndag.