MarineShaft er en mellemstor virksomhed med ca. 70 ansatte. Vi er specialiseret i reparation af ror og propellerudstyr for kunder verden over. Vi er beliggende i Hirtshals på 3 værkstedslokationer.
Grundet stigende aktivitet søger vi en dygtig mechanical engineer B.Sc eller M.Sc, som i samarbejde med vores nuværende projektledere og salgsteam skal varetage salgsprojekter fra tilbud til ordre samt assistere med hverdagsopgaver i projektafdelingen.
Der er tale om en permanent fuldtidsstilling med reference til vores CCO og Senior Project Managers.
Faglighed/Kompetencer:
Du er faglig dygtig med teknisk forståelse og interesse. Vi forestiller os at du er nyuddannet eller med få års erfaring. Måske har du allerede kendskab til den maritime branche, men uanset sørger vi for al nødvendig oplæring.
Hovedparten af vores kunder er udenlandske, og vi forventer, at du behersker engelsk på højt plan både skriftligt og mundtligt. Du er velformuleret og en dygtig kommunikatør med flair for salg.
Som person forventer vi, at du er omhyggelig, pligtopfyldende og kan arbejde såvel selvstændigt som i teams.
Primære opgaver:
- Udarbejdelse af tekniske tegninger i AutoCAD til brug i værkstedet og ifm. dokumentation.
- Kommerciel og teknisk projektstyring i samarbejde med vores senior projektledere
- Udarbejdelse af reparationsrapporter/dokumentation på dansk og engelsk
- Tilbudsgivning i samarbejde med vores tekniske team
- Opsøgende salgsarbejde
- Mulighed for rejseaktivet i hele verden
- Diverse ad hoc-opgaver så som indkøb
Vi tilbyder dig et spændende job, hvor dagene aldrig er ens. Du bliver tilbudt fast løn efter kvalifikationer, kombineret med pensions- og bonusordning samt diverse personalegoder.
Er du interesseret i jobbet så send din ansøgning og CV til job@marineshaft.dk
Øvrige henvendelser vedr. stillingen kan rettes til direktør Anders Jensen på tlf.
+45 96 56 02 02
Ansættelse: Efter nærmere aftale.
Skriftlig ansøgningsfrist: 1. februar 2023. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Kontaktinformation: MarineShaft A/S
Jens Munksvej 1
9850 Hirtshals
Tel. 96560202
Om MarineShaft
MarineShaft udfører reparationer på propellerudstyr og rorarrangementer over hele verden, og vi er specialiseret i klassegodkendt koldopretning af propelleraksler og rorstammer. Vi er blandt de førende i branchen, når det gælder nyfremstilling af aksler og har et stort lager af klassegodkendt stål. Vi er specialiseret indenfor svejseteknikker så som mikrosvejsning og laser cladding, og vi garanterer høj kvalitet og hurtig leveringstid. Vi råder over et stærkt team af rejsemontører, som udfører mobil maskinering worldwide – såsom udboring, fræsning, laseropmåling m.v. Læs mere på www.marineshaft.dk
Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.