Af Marthin Stadsvold
Vendelbo-Listen
KV25
For flere år siden fik vi placeret autoriserede autocamperpladser uden for byen for at skabe ro og orden. Nu begynder kommunen igen at blande sig – denne gang med forslag om nye pladser og faciliteter ved MENY’s parkeringsplads på Industrivej, næsten inde i byområdet.
Det mærkelige er, at der allerede findes private aktører, som har søgt om at etablere et lignende anlæg – helt uden brug af kommunale midler. En lokal virksomhed indsendte allerede i vinter en ansøgning om at etablere en plads uden for byen, hvor det giver mening, og uden at det skulle koste skatteborgerne en krone. Alligevel har hverken forvaltningen eller politikerne været i stand til at give et svar.
Her mister vi både tid og muligheder:
- Borgerne og turisterne kunne allerede have haft glæde af bedre forhold.
- De lokale campingpladser kunne være en naturlig partner til at løse opgaven, da de både har erfaring og faciliteter.
Jeg mener, det er kritisk, at kommunen nu selv vil bruge penge og kræfter på noget, som private virksomheder står klar til at løse – og endda placere bedre. Det bør tages op i byrådet – for vi risikerer at spænde ben for både erhvervsliv, turisme og borgere.



Godt indlæg Martin
Nu er det jo sådan at Marthin Stadsvold måske ikke helt har forstået problematikken. Autocamperpladser skal ikke ligge langt uten for byen, men lidt mere centralt. Hvis du er vant med campere med campingvogn har du en bil at futte rundt i, så det kan campingvognen godt stå langt iten for byen. Med en AC har du køretøj og bolig i et, så derfor må der være muligt at parkere lidt mere cantralt. Om det er private eller kommunen der driver er det samme, bare det er til fornuftige priser.
Hvorfor mener Autocampere, pr. definition, at de har mere ret til centrale pladser/udsigt/første parket end alle andre former for campister, og så også gerne gratis ??? Når det er SÅ nemt at pakke sammen og flytte hvorfor så ikke gøre som andre ? Folk med campingvogn har da i ÅRTIER kunnet finde ud af at sætte vognen på en CAMPINGPLADS for der efter at bevæge sig rundt i området, til fods, på cykel eller med bilen….. Bliver man SÅ FULDSTÆNDIG handicappet når man køber en Autocamper ?
Alle danske campingpladser er indrettet og placeret i overensstemmelse med campingreglementet.
Campingreglementet er en lov der skal regulere hvor og hvordan samfundet ønsker overnatning finder sted.
En del af autocamper turismen har andre ønsker og påkalder sig retten til overnatning hvor det er muligt, når blot man kalder det rast, og ikke campering. Dette er ikke lovens intention og er i virkeligheden en omgåelse.
Der er dog ikke noget mærkeligt i at mange af disse overnatninger/camperinger finder sted når kommunerne indretter STELLPLADSER med faciliteter og ikke kontrollerer at der kun finder parkering sted.
Det er et pudsigt samfund vi har hvor myndighederne indbyder til- og faciliterer FRICAMPING. Vi har som samfund ikke interesse i at en stigende andel af vores turisme ikke bidrager til fællesskabet.