Af Marthin Stadsvold
Kandidat til Hjørring Byråd og Regionsrådet i Nordjylland
Vendelbolisten
Hjørring Kommune skal være en attraktiv kommune for erhvervsliv og iværksættere.
Mange virksomheder oplever i dag, at sagsbehandlingen trækker ud, og at det kan være svært at finde den rette hjælp i forvaltningen.
Det hæmmer udvikling, investeringer og vækst.
Forslag
Byrådet beslutter, at Hjørring Kommune skal styrke erhvervsservicen ved at ansætte en erhvervsrådgiver, der får følgende opgaver:
- Være kontaktperson og bindeled mellem virksomheder og kommunen.
- Sikre hurtig og smidig sagsbehandling af erhvervsrelaterede sager.
- Hjælpe virksomheder videre i processen, når de har nye ideer, udvidelser eller udviklingsprojekter.
- Understøtte samarbejdet mellem erhvervsliv, forvaltning og byråd, så vi kan fastholde og skabe flere arbejdspladser i kommunen.
Begrundelse
En dedikeret erhvervsrådgiver vil gøre det lettere at starte og udvikle virksomheder i kommunen, skabe kortere ventetid i sagsbehandlingen og sikre, at vi ikke går glip af vækst og nye arbejdspladser.
Det handler om at gøre Hjørring Kommune mere erhvervsvenlig og handlekraftig – med fokus på løsninger frem for bureaukrati.
Fleksibel og hurtig sagsbehandling
Kommunens forvaltning skal være hurtigere og mere fleksibel til at behandle sager fra både borgere og virksomheder.
Med flere ressourcer kan vi undgå, at udviklingen går i stå.
Vores erhvervsliv efterspørger netop fleksibilitet og et tættere samarbejde med politikerne – og det skal vi levere.


