Af Martin Prentow
Byrådskandidat til KV25
Socialdemokratiet
Grønnevang 51
Hjørring
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til de andre debatdeltagere for deres indspark. Det er vigtigt, at vi har en åben og ærlig debat om ældreplejen i Hjørring Kommune – og ikke mindst om, hvordan vi prioriterer vores fælles midler.
Lad mig også starte med at ønske Tornby stort tillykke med Friplejehjemmet Asbjørn. Jeg tager virkelig hatten af for det lokale engagement og den ihærdighed, der har været nødvendig for at få projektet realiseret. Det er en imponerende indsats, og jeg glæder mig til at følge, hvordan plejehjemmet bliver drevet.
Mit ærinde er ikke at tale friplejehjem ned. Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod private løsninger – men vi skal ikke privatisere for enhver pris.
Min bekymring handler ikke om, hvem der driver et plejehjem, men om hvordan det påvirker resten af vores velfærd. Når vi som kommune åbner for 30 nye pladser, uden at kunne styre hvem der flytter ind – men stadig har ansvaret for at betale regningen – så presser det økonomien i resten af ældreområdet. Og det kan få konsekvenser.
Færre penge i det kommunale system kan betyde, at der skal findes besparelser på de i forvejen pressede kommunale plejecentre. Og så risikerer vi, at kvaliteten falder – ikke fordi viljen mangler, men fordi personalet allerede knokler for at få enderne til at mødes. Hvis vi ikke passer på, går det ikke bare ud over de ældre – men også over arbejdsmiljøet for de ansatte, der hver dag gør deres bedste under svære vilkår.
Konsekvensen kan blive, at vi står med tomme senge og ender med at måtte lukke et plejehjem et andet sted i kommunen. Det vil være en trist udvikling – særligt hvis den samlede kvalitet og tilgængelighed dermed forringes for andre borgere.
Det handler for mig om balance. Ja, vi skal skabe valgfrihed. Ja, vi skal levere den bedst mulige pleje og omsorg – uanset om det er kommunalt eller privat. Men vi skal også sikre, at én ny løsning ikke undergraver de eksisterende. For så vinder vi ikke noget. Så flytter vi bare rundt på problemet.
Vi skylder vores ældre – og vores personale – mere end det.
