En god weekend med badminton for er veloverstået og det blev til mange flotte og tætte kampe for spillerne fra Bjergby-Mygdal Badminton.
Sofie Bech, Sallie Klausen, Marcus Løth, Freja Edslev, Noah Juhani, Sylvester Bundgaard, Kristoffer Helenius, Merle Klausen, Steffen Eftevand og Laurits Edslev var alle at finde i Lindholm hallen Nørresundby, hvor den stod på mange kampe lige fra U11C til U15B.
– Bjergby Mygdal badminton vil gerne give stor ros til Lindholm badminton klub for nogle super gode dage, hvor der var godt styr på det hele, lyder det fra Rene Thomsen. Alle spillere kæmpede for hver enkelt bold på banen, og de gjorde alle det bedste de kunne og lidt mere til. Der var rigtig godt humør blandt alle spillerne, og de var gode til at heppe på deres kammerater, når de ikke selv spillede kampe, uddyber Rene Thomsen.
Der var også flere spillere fra klubbens fredagstræning, som deltog i stævnet.
Præmier/placeringer:
U11C MD – Sølv til Noah Juhani og Lærke fra Svenstrup🥈🥈
U11B DS – Sølv til Sallie Klausen🥈
U11B DD – Sølv til Sofie Bech og Sallie Klausen🥈🥈
U13D HD – Sølv til Noah Juhani og Bertram fra Lindholm🥈🥈
U13C HS – Sølv til Sylvester Bundgaard🥈
U13A HS – Guld til Kristoffer Helenius🥇
U13A HD – Guld til Kristoffer Helenius og Malte fra Frederikshavn🥇🥇
U13A MD – Sølv til Merle Klausen og Malthe fra Bindslev🥈🥈
U15C HD – Sølv til Steffen Eftevand og Bertel fra Thisted🥈🥈
U15B HD – Guld til Laurits Edslev og Felix fra Hjørring🥇🥇
U15B MD – Sølv til Laurits Edslev og Isabella fra Skalborg🥈🥈
Og så lige den gode historie:
– Begge dage var Bjergby Mygdals Base et meget eftertragtet og flittigt besøgt sted, da der begge dage var en fantastisk Kæmpe Hindbærsnitte at finde, fortæller Rene Tomsen.
– Tak til Mette Bech og familien Helenius for de fine kager, slutter Rene Thomsen fra BMI Badminton.