Ikke færre end 15 på AOF-holdet med Maling som Udtryksform samt deres underviser Martin Frydenlund.
holder en udstilling med deres kreationer lørdag den 1. april kl. 11-16 i Rugbrødsbageriet på 2. sal i Uhrenholdts Gaard i Vrå.
– Vi er et stort og mega spændende hold, hvor alle kursister udtrykker sig eminent med sin egen stil og maleteknik. Der er kursister, som fortolker nogle af de store malere, som har været med til at ændre verden, siger underviser Martin Frydenlund.
– Andres værker udtrykker fuldt og helt kursistens eget syn på for eksempel et abstrakt landskab, en opstilling eller en minutiøs fremstilling af en person eller et landskab, og der kan ses rent abstrakt udtryk for kursistens humør, sind eller lyst til at glæde sig selv og andre. Et meget livgivende hold at være sammen med, uddyber underviseren.
Kort fortalt et halvt hundrede kunstværker, der skal ses og opleves, til et bette glas hvidvin og lidt snacks.
Samtidig er der udstillingen Mulighedernes Huse med 11 kunstnere på Kornloftet i Uhrenholdts Gaard.