Anne-Marie Rottbøll husker det tydeligt. Den dag, hun og hendes søskende som små var med deres forældre i haven for at lave havearbejde.
Børnene hyggede sig med at grave i jorden, og der var bingo. De fandt nogle sjove figurer og tog med ind, skriver TV2 Nord.
Indenfor vaskede de dem, fandt vandfarverne frem og begyndte at dekorere deres fund.
– Det viste sig så, at det var et haleben og en lårbensknogle, vi sad og malede på, siger Anne-Marie Rottbøll.
Forældrene Anne og Hans Henning Rottbøll havde ikke set, hvad børnene havde gravet op af jorden, så de fik sig en overraskelse, da de kom ind.
– Der lå en pose fyldt med skeletter på bordet. Jeg tænkte, at vi hellere måtte gå ud og begrave dem igen, siger Anne Rottbøll.
Skeletter er da heller ikke på nogen måde et særsyn på Børglum Kloster. Familien er derfor vant til, at der af og til dukker jordiske rester op.
Læs hele artiklen og se udsendelsen her hos TV2 Nord.
Link til en af mange relaterede artikler
Børglum Kloster udnævnt som Danmarks tredjebedste museum og det bedste i Nordjylland