Lørdagens julekoncert og koncert med Ole Gas Band på Restaurant Tannishus i Tversted blev en fornøjelige affære, lyder meldingerne.
Vi tør godt kalde det masser af succes, som Kim Larsen jo sang. Det gjorde han også – næsten – i Tversted, hvor Ole Gas Band var på scenen og gav den gas med et stort udpluk fra den enorme skattekiste af skøn musik, som Kim Larsen og Gasolin så gavmildt har efterladt.
Der var masser af mennesker både til spisning og til musikken, så også for Tannishus var det masser af succes. Der var mange gæster udefra, og en del havde også tilvalgt overnatning.
Ole Gas er kaldt landets bedste af sin slags, og han ikke bare spiller og lyder som Kim Larsen, han ligner ham også en hel del til forveksling. Det er bare flot, når bandet hylder Kim Larsen og hans musik.
Næste koncert på Restaurant Tannishus er den 27. december, når Back in Black er tilbage for at levere en solid gang AC/DC musik.