Hos Uffe Teatercaféen i Hjørring har fået en ny, dygtig og meget lokal kok.
Det er Mathias Buus Andersen, som er bosat i Hirtshals og stammer fra Bjergby .
Han har tidligere arbejdet som kok på Restaurant Lilleheden i Hirtshals, på Det Bette Hotel og Restaurant Svanelunden i Hjørring.
Mathias Buus Andersen er nu godt i gang hos Uffe Nielsen i caféen og restauranten på Vendsyssel Teater, hvor han blandt andet laver mad til holdet bag Hjørring Revyen, der knokler på for at være helt klar til premieren om ganske få dage.
Der graves i forbindelse med projekt Vand i Midtbyen lige nu meget ved teatret, og bag gravemaskinerne holder Teatercafeen fortsat åbent hver dag med dejligt mad og drikke.
Caféen er åben for alle – også selv om du ikke skal se en teaterforestilling – mandag til lørdag klokken 10-21. Køkkenet lukker klokken 20.
Ved større arrangementer og forestillinger udvides åbningstiden. Der kan bestilles bord på telefon 2331 6268. Se mere om Teatercaféen Hos Uffe.