Mathias Malling Mortensen er født i 1980 og autodidakt visuel kunstner. Tidligere har man blandt andet kunnet opleve ham på Format Art Space og Sunday-S.
Malling Malling Mortensen arbejder og bor i København, hvor en del af arbejdsprocessen består i at bevæge sig ud i byrummet med enten kamera eller skitseblok i hånden. I byrummet samler han så på former, figurer og kompositioner, som han derefter gør til sine egne i værkerne.
Kunstneren har netop været tilbage på Hjørring Grafisk Værksted for at arbejde med en ny serie litografier. I litografierne udfolder han sit udtryk i forskellige litografiske teknikker, og det er blevet til fem smukke litografier i mindre formater. Det femte tryk er udskåret og trykt i kun 10 eksemplarer, der kun kommer til salg indrammet.
Mathias Malling Mortensen er desuden aktuel med udstillingen “Alt det som ikke er” på Esbjerg Kunstmuseum. Udstillingen er en dialog med hans afdøde farfar Richard Mortensen.
Foto: Hjørring Grafisk Værksted.