Købmand Kasper Knudsen havde til dagens rejsegilde ved byggeriet af den nye butik til Rema 1000 inviteret tidligere beboere på matriklen ved Jyllandsgade.
– Flot, at de inviterede tidligere beboere og, som mig, pårørende. Jeg fik en rigtig hyggelig snak med tidligere naboer og uddeleren Kasper, som kendte fru Højlund så godt, fortæller Martianne Højlund.
– Og jeg kunne bare sige, at min mor elskede Rema 1000. Hun var jo osse nordmand. Rema 1000 har i hele processen og kontakten med min mor og os andre vist en stor respekt og forståelse for, at min mor ville blive boende, så længe hun levede.
– Det var meget bevægende at se det sidste af muren nederst i haven med de sidste rabarber, som jeg har fået lov til at grave op. Min mor sad altid der, når de første solstråler kom.
– Jeg er meget taknemlig for denne endelige afsked, slutter Marianne Højlund.
Foto: Privat.