I dag blev en stor flok lokale og turister ført tilbage i tiden med direktør Anne Dorthe Holm fra Vendsyssel Historiske Museum.
Man mødtes på Springvandspladsen og tog en historisk vandring gennem det helt gamle Hjørring. Med skæve historier om købmand Schibsbyes smugleri og en småkriminel borgmester med lidt for meget gang i selskabslivet, men alts, den daværende og ikke vores nuværende Søren Steen Smalbro, lyder det med et blink i øjet fra byrådskandidat Betina D. Jensen, der var med på tidsrejsen i Hjørring.
– Vi hørte om de gamle bindingsværkshuse, der overlevede byens brande, og om Hjørrings rolle som Købstad, Bispesæde og senere Amtsby. Hjørring havde ingen havn, men havde et stort opland med alt fra håndværk, handel og landbrug i centrum. Hjørring var derfor så vigtig, at den allerede fik købstadsrettigheder i 1243, fortæller byrådskandidaten, der stiller op til KV25.
Bliv klogere på den by, du besøger eller bor i og mød op torsdage i skolerne ssommerferie kl. 11 på Springvandspladsen.
Det er oven i købet gratis og bestemt anbefalelsesværdigt.


