Elever fra medielinjen på Ryslinge Efterskole drager snart mod Nordjylland for at besøge
Halvorsminde Efterskole & Fri Fagskole. Formålet med besøget er dobbelt: Dels at styrke Halvorsmindes profil gennem professionelle medieproduktioner, dels at skabe et dannelsesmøde mellem unge fra forskellige dele af Danmark.
Under besøget vil eleverne fra Ryslinge blive inddelt i forskellige redaktioner, der arbejder målrettet på at fremstille medieindhold, der profilerer Halvorsminde. Fokus vil blandt andet være på:
- Mangfoldigheden som et spejl
- Fællesgymnastik/ bevægelsesglæde
- Smil, håb og humor
- “Stolte hænder” – om Den fri fagskoles praksisfaglige tilgang – særligt relevant i lyset af den nye uddannelsesreform
- Idræt som studieretning (prøvefri 10. kl.)
- kl. på efterskole

Dette initiativ fungerer som en form for co-branding, hvor begge efterskoler får en stærkere profil. Halvorsminde Efterskole & Fri Fagskole bliver eksponeret gennem professionelt producerede medier, mens Ryslinge Efterskoles medielinje demonstrerer sin faglighed og de kompetencer, eleverne opnår gennem undervisningen. Projektet understreger derudover
Ryslinge Efterskoles medielinjes høje niveau og dens relevans i en moderne medieverden.
Samarbejdet er et eksempel på, hvordan efterskoler kan arbejde sammen på tværs af regioner for at skabe nye læringsrum og fællesskaber for unge mennesker.


