Hos Soldal Auto er der højt til loftet og en uformel omgangstone. Virksomheden prioriterer et godt arbejdsmiljø og tilbyder løbende efteruddannelse og personlig udvikling til sine medarbejdere.
– Vi går op i, at man kan sit kram, siger indehaver Thomas Buus Stubben. Derfor sørger vi også for, at vores mekanikere har mulighed for at dygtiggøre sig og holde sig opdateret med den nyeste viden inden for branchen.
Soldal Auto søger en mekaniker, der:
– Har mod på nye opgaver og sætter en ære i at levere høj kvalitet.
– Har lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor ikke to dage er ens.
– Har erfaring med at arbejde på flere bilmærker (en fordel, men ikke et krav).
– Har mod på at lave rustarbejde og restaureringsarbejde.
– Kan arbejde selvstændigt.
– Taler og skriver dansk.
– Er mødestabil.
– Har lyst til at udvikle og dygtiggøre sig.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt.
Soldal Auto tilbyder:
– Løn efter kvalifikationer.
– Madordning.
– Et godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar.
– Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Ansøgning sendes til thomas@soldalauto.dk.
Er der spørgsmål til jobbet, er man velkommen til at ringe til værkstedet på telefon 9394 8810 eller komme forbi værkstedet på Hjørringvej 140 i Sindal til en uforpligtende snak.