Hermed præsentation af det nuværende menighedsrådsmedlem Anna Marie Christensen:
“Jeg hedder Anna Marie Christensen og har været i menighedsrådet i snart 8 år.
Det er spændende og meningsfuldt at være med til at udfylde rammerne for folkekirkens liv og vækst. Til glæde for flest mulige i vores sogn. Skabe relevante tilbud for mange aldersgrupper. Desuden skabe gode vilkår for kirkens ansatte.
Jeg har alle årene været de ansattes kontaktperson. Opgaverne er bl.a. at indkalde til medarbejdermøder, og arbejdsplads vurdering, og deltage i lønforhandlinger. Desuden har jeg været i menighedsplejen, er pt. i Hyggecafeen og i arrangementsudvalget.
Også DU kan gøre en forskel, så stil op til valget den 17. september. Til glæde for både dig selv og lokalsamfundet. Som medlem af menighedsrådet har man mange muligheder for at foreslå aktiviteter og tiltag såsom foredrag, koncerter, studiekredse, fællesspisning osv.
Ingen kan det hele, men sammen løfter vi i flok.”


