I tilknytning til et møde på Vrejlev Kloster for en række erhvervsfolk benytter Asger Christensen lejligheden til at aflægge besøg hos flere virksomheder i Hjørring Kommune og deltager i et arrangement på Hjørring Gymnasium, hvor han drøfter EU med skolens 3.g elever.
Affaldsselskabet AVV besøges også, bl.a. fordi man her har et ønske om at genbruge fosfor, som i dag i EU-lovgivningen betragtes som affald, hvilket umuliggør genbrug. Asger Christensen besøger også Fynbo Foods i Vrå ligesom han mødes med repræsentanter for fiskerierhvervet i Hirtshals.
Det er ikke hver dag, at Hjørring får besøg fra Bruxelles. Men når det sker, er det positivt, at hele dagen afsættes til møder og arrangementer.
Ager Christensen blev valgt til Europa-Parlamentet for Venstre i 2019. Han sidder i Renew Europe Gruppen ( RE) og er bl.a. medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt Undersøgelsesudvalget om Beskyttelse af Dyr under transport.