Brdr. Sommer A/S i Hjørring betragtes af mange som den førende virksomhed indenfor smedefaget i Vendsyssel. Virksomheden har da også nu taget de nye tilbygninger på mere end 1000m² i brug.
I den nye store hal har de nu en sort smedeafdeling med meget mere plads til at bearbejde og udforme produktion af eksempelvis små værktøjer og industritrapper til udendørs tårne eller ståldæk og altaner til byggebranchen.
I den rustfri smedeafdeling tager virksomheden nu også den nye monteringshal i brug. Her har de plads til rustfri montage, hvor deres dygtige smedepersonale har fået bedre omgivelser til arbejdet med blandt andet svejse, slibe og poleringsmaskiner.
Sidste nye produktionshal er til alle former for samling og montageopgaver. For eksempel af industrimaskiner, entreprenørmaskiner, maritime opgaver og fabriksopgaver, både store og små udfordringer. Her klarer de alle slags opgaver.
Tilbygningens lokaliteter er ifølge virksomheden en milepæl, hvilket også deres fiberlaser, CNC og rustfrie stålafdelinger nyder godt af, med blandt andet nye stålreoler for deres lager til jern og stål, både for pladestål og stangstål, sortjern og værktøjsstål.
Brdr. Sommer har i forvejen været meget flexible omkring virksomhedens opgaver. Både hasteopgaver og komplicerede opgaver. Med den nye plads har de nu albuerum til endnu bedre service for deres kunder.
Foto: Brdr. Sommer A/S.
Link til relateret artikel