I forbindelse med afviklingen af VM i Badminton som afholdes i København har Peter Gade Academy inviteret spillere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland til en træning.
Fra Bjergby-Mygdal badminton blev Merle Klausen inviteret til at deltage i en 2 timers træning hos Yonex Peter Gade Academy i KBH. Her blev hun sammen med 13 andre piger trænet af Peter Gade og 2 andre trænere.
Det var en fed oplevelse og gav en masse sved på panden. Det sluttede af med at Merle blev kåret til træningens fighter, og hun fik en flot t-shirt med hjem.
I Bjergby-Mygdal Badmintonklub venter de spændt på at hører om Merles træning hos Peter Gade.