Team Lindgren med den tidligere mangeårige danske mester, Steffen Lindgren Hansen bag rattet i raceren, er ved at være klar til en ny sæson i en ny bil og med en ny sponsor.
Det er Brdr. Hosbonds afdeling i Hjørring, der nu også kører en tur med Steffen Lindgren Hansen i den hurtige racer fra Arion Racing Scandinavia.
Brdr. Hosbond er Nordjyllands største Ford forhandler med afdelinger også i Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg.
I 2023 er Steffen Lindgren Hansen blevet fabrikskører hos Arion Racing Scandinavia og skal køre i en Arion S2.
Bilen med nummer 209 har som sponsorer i år også Phønix Tag Nordjylland, SPAR Hjørring på Nordens Allé samt ThermIT med den digitale temperaturovervågning.
Brdr. Hosbond er en familieejet virksomhed med en forretningsfilosofi bygget op omkring en række sunde nordjyske værdier, hvor alle fire afdelinger har en stærk lokal forankring.
Historien om Brdr. Hosbond begynder for alvor i 1995, da Mogens og Claus Hosbond overtager Ford forhandleren Dalsgaard Automobiler i Hjørring og åbner Brdr. Hosbond A/S med autoriseret salg af Ford person- og varebiler. Læs hele historien på hjemmesiden www.hosbond.dk
Team Lindgrens løbskalender 2023:
29. – 30. april åbningsløb Padborg Park
20. – 21. maj Historisk Weekend Jyllandsringen
16. – 18. juni Historisk/Youngtimer Nat Sturup Raceway Sverige
26. – 27. august DM Historisk Ring Djursland
30. september – 1. oktober DM Jyllandsringen
7. – 8. oktober DM Finale Padborg Park
Du kan se meget mere om Team Lindgren.