Gulerodskager, gule cykler og gul trøje. Danmark blev igen ramt af cykelfeber og de fleste ved nu, at vi her i Danmark har nogle fantastiske cykelatleter.
Hvis du er én af dem, som har fået interesse for sporten, så byder Cykle Clubben Hjørring dig og alle interesserede med i fællesskabet til CCH træning. Om det gælder Gravel, MTB eller landevejscykling, så er alle, uanset kondition og niveau velkomne.
Træning er delt ind i Landevej eller Mountainbike hvor der er i hver kategori opdeles i grupper efter fysisk form og ambitionsniveau.
Cykling er en perfekt måde at komme ud i naturen og få gode oplevelser, frisk luft og bevægelse.
CCH ungdomstræning
Træning for børn og unge er primært henvendt til unge med MTB cykler. Mange børn har netop sådan en cykel som bare venter på at komme ud og blive brugt noget mere.
MTB ungdom henvender sig til en bred aldersgruppe fra 6-15 år som deles op i flere grupper, så alle niveauer kan være med. Træning vil have fokus på leg og sjov på cyklen, mens man opbygger kondition og teknik. Forældre er velkomne til at deltage. Træningen er hver torsdag med start kl 17.00 i Bagterp Plantage.
Hvis der skulle være nogle unge med landevejscykler hører bestyrelsen i CCH meget gerne fra jer.
Klubmesterskabet for børn og unge 2023
Det var ikke kun under årets Tour de France at der blev kørt fantastiske enkeltstarter.
Kort før sommerferien afholdte CCH ungdom, klubmesterskab for medlemmer på MTB. Klubmesterskabet blev afholdt på MTB sporet i Bagterp plantage som enkeltstart og det var derfor individuel kamp mod uret.
Vinderne blev fundet ud fra 4 aldersgrupper og alle deltagere ydede en flot indsats på den afmærket rute. Det er andet år i træk at CCH afholder klubmesterskabet for børn og unge på MTB og vi håber at den gode stemning, med stort publikum, grillpølser og kage kan blive til en god tradition.
Velkommen med til træning
MTB-træning for børn og unge (6-15år) hver torsdag mellem 17.00 og 18.15, fra Bagterp Plantage.
MTB-træning for voksne og unge over fra 16 år i flere niveauer tirsdage og torsdage fra 18.30, fra Bagterp Plantage.
Landevejstræning i flere niveauer tirsdage og torsdage fra 17.00, afgår fra Rømøvej 11, Hjørring.
Videre information om træning, kontakt info mm kan findes på cch-hj.dk
Husk cykelhjelm!