Af Mette Brath
Hjørring
Med vores søn boende på Aage Holms Vej (ÅHV) de sidste 2 år kunne vi hurtigt erfare stor personaleflugt fra stedet. Utilfredse og bekymrede pårørende. Alt for mange ukendte vikarer. Borgere der ikke får den rette stimuli og træning. En upopulær ledelse, dygtige ansatte der føler sig “kørt over” osv osv.
Som suppleant i byrådets Venstre-gruppe, gik både personale og pårørende ud fra, jeg kunne få nogle i tale. Loyalt gik jeg til SÆH-udvalgets formand, borgmesteren, kommunaldirektøren, forvaltningen og handicaprådet først. Fortalte og mailede om vores bekymringer. Skrev debatindlæg og deltog på SoMe i diskussionen om at løse problemet. Var budbringer for bekymrende personaleberetninger i januar.
Da intet skete, kom socialtilsyn øst på besøg og de lavede en meget bekymrende tilsynsrapport. Derefter blev hele SÆH-udvalget, forvaltningen og handicaprådet informeret. Kommunen vælger at bruge dyre eksterne konsulenter til endnu en bekymrende undersøgelse af ÅHV. Derefter starter fyringer og fratrædelse både på ÅHV og forvaltningen.
Som suppleant kan jeg ikke komme igennem. Bliver endda bedt om at tie og “ikke puste til ilden”. Jeg kan ikke være vidne til, der stadig ignoreres mange henvendelser fra bekymrede pårørende, der alle ønsker det bedste for personalet og deres kære. Derfor er jeg i dag ude af Venstre.
En træls sag, der desværre er trukket i langdrag, efter mange måneders tien. Nogle pårørende fortæller om 4-5 års kamp mod nedskæringer.
I stedet for at pege fingre af hinanden i byrådet, bør der endelig lyttes til dem der ved allerbedst. Personalet og pårørendegruppen.
Alle gik til valg på at passe på de svageste i samfundet. Hjælp nu med oprettelsen af en god arbejdsplads og et trygt bosted igen. Inden Operation X kommer forbi.
Handling fremfor valgkamp. Vi skylder personalet og beboerne at skabe forandring nu.
Link til relateret indlæg
Mette Brath: Det må ALDRIG blive ren opbevaring i Hjørring Kommune
Kommunen er ligeglad med de svageste i vores samfund for de svageste der handler det om penge ,penge som Kommune siger de ikke har men det koster penge at have syg borger i vores samfund for os som pårørende handler det om vores kæreste som ikke på nogen måder kan gøres op i penge 💸 for vi elsker vores børn og vores ældre borger som har krav på at få en ordentlig behandling.
Tror ikke nogen er ligeglade, men derimod berøringsangste. Og ikke gode nok til at spørge, de der har deres daglige gang på bostedet.