Af Mette Jensen
Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Konservative Folkeparti
Hirtshals
Hvilken betydning får fiskernes CO2-afgift for vores lokalsamfund og for vores foreningsliv?
Jeg ved igennem mit mangeårige arbejde med Hirtshals Fiskefestival, hvor meget lokale fiskere i form af Hirtshals Fiskeriforening, de mange lokale fødevareproducenter, Fiskeauktion Nord Hirtshals og Hirtshals Havn altid har bakket op om sommerens mange arrangementer.
Det være sig Hirtshals Fiskefestival, forskellige Hook & Cook arrangementer og Hirtshals Museums Havehold og mange andre arrangementer, hvor frivillige og frivillige foreninger med deres store arbejde er med til at trække gæster til vores område.
Deres store arbejde, sommer efter sommer er med til, at de forskellige arrangementer har mulighed for at overleve og det er også med til, at der tjenes penge til de lokale klubber og idrætsforeninger, Lions, Rotary – ja bare for at nævne nogen.
De penge, der tjenes af de mange frivillige, kommer vores BØRN, UNGE og ÆLDRE borgere til gavn. Arbejdet skaber sammenhold imellem generationer. Sammenholdet er med til at skabe liv og omsætning i vores forretninger, restauranter og vores turisterhverv.
Uanset hvor meget nogen mener, at fiskeriet fylder og bør fylde, så er og bliver fiskeriet en del af vores DNA og fiskeriet og ikke mindst viden om fiskeri har skabt de samfund, der ligger langs de danske kyster.
Det er de danske fiskere, som står midt i det politiske spil og de skal leve med konsekvenserne hver eneste dag
konsekvenserne vil sprede sig som ringe i vandet.
Der er en reel risiko for at festivaler og arrangementer må lukke ned fordi der ganske enkelt ikke er fiskere og dermed et fiskerierhverv tilbage, som har råd til at bakke dem op.
Jeg håber inderligt, at de folketingspolitikere, der rent faktisk har MULIGHEDEN og den REELLE MAGT får rettet op på denne tåbelige afgift på fiskeriet. HELLERE I DAG END I MORGEN.
Jeg ved, at Per Larsen, fiskeriordfører for Det Konservative Folkeparti, og mange andre har kæmpet og forsat kæmper en kamp for at få regeringen til at lytte.