Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals
Der har i den senere tid været skrevet og sagt meget om Hjørring Kommunes tvangsanbringelse af tre piger efter anonym anmeldelse om svigt. Til trods for, at politiet hurtigt fandt ud af, at anmeldelsen var falsk, valgte kommunen at fastholde anbringelsen i næsten 2 år, inden man endelig lod pigerne komme hjem.
Da det så skete, forventede vel de fleste, at kommunen ville komme med beklagelse plus “plaster til sårene”, som det nu om dage er sket i andre kommuner, når der er begået så alvorlige fejl som uberettiget tvangsfjernelse, men nej i Hjørring kender man ikke til indrømmelse af fejl – man tramper hellere videre hen over ofrene og deres familie. Derfor måtte Bom-familien selv via retsvæsenet søge om oprejsning og erstatning til børnene, men retshjælpen slog ikke til og sagen kunne ikke føres til ende. I Danmark kræver det stor kapital at føre sag mod det offentlige, og retssikkerheden halter slemt, når kun folk med stor kapital kan få deres sager prøvet i retten.
I byrådet har Erik Høgh-Sørensen (UFP) forsøgt at få Bom-sagen afsluttet på en god måde, eftersom familien af økonomiske grunde ikke kunne gennemføre retssagen. Hans forslag gik ud på, at man hurtigst muligt skulle få sagen afsluttet og lukket ved at undskylde det uheldige forløb og give hvert barn en erstatning på 20.000; men dette var der ikke stemning for i byrådet. Derfor har Retten i Hjørring nu sendt hvert barn en regning på hele 55.000, for at få dækket kommunens sagsomkostninger (kr. 165.000).
Dette har været fremme i pressen, og borgmesteren udtaler her, at han mener, “der kan findes en løsning” uden dog at sætte ord på, hvad det skulle være, hvilket måske hos nogle skabe en smule håb, blandt andet hos Erik Christoffersen. I modsætning til Erik Christoffersen, Formand SIND Hjørring, vil jeg nøjes med at rose Erik Høgh-Sørensen og pressen for at søge at få en ordentlig afslutning på den ulykkelige børnefjernelsessag. Høgh har i modsætning til den øvrige flok i byrådssalen vist menneskelig omsorg for ofrene + lavet fornuftig løsningsforslag for – både ofre og kommune. Forslaget blev selvfølgelig droppet – for et accept var jo indrømmelse af fejltrin begået af det gl. byråd, hvor flertallet jo havde haft sæde.
Borgmesteren var ikke interesseret i at finde nogen god løsning; for man indrømmer jo ikke fejl – kommunen har altid ret (vil have ret) uanset hvad det koster. Om nødvendigt ved dyre advokaters hjælp. Advokatudgiften lader man jo bare skatteyderne betale.
Således er der vundet/ købt ret i mange sager: om børn, ældre, lokalplaner osv. Derfor tvivler jeg på , at borgmesteren kommer med en god løsning og ej heller, at den skulle komme fra den store total passive flok i salen, hvor ingen vover at trykke på stopknappen, når “nok er nok”. Sker det at enkelte alligevel vove at gøre det – er de” helt uden for rækkevidde og kender ikke spillets regler”.
Fy for et spil. – Man må græmmes over så meget rænkespil, kulde og umenneskelighed.
En ærlig undskyldning plus et lille plaster kan redde meget – også for et byråd. Folks tillid ville vende tilbage.
Jo, Det er på tide, at få posen rystet og startet et nyt og ærligt spil, om en god løsning skal findes.
Manmå forhindre og afkorte sådanne arbejdsgange
Måske kunne man bruge det samme som, når kommuner ikke hjemtager ikke behandlingskrævene fra sysgehusene. Der vanker der rutinemæssige tvangsbøder.
Og det er mange steder. Senest omgøres hele 73% af de indkomnes Syriers sager, så de får varigt ophold. 73% i FEJL er horribelt (kendt for at man sender konen hjem, mens man beholder manden, som ellers bliver straffet og rutinemæssigt bliver rvungent til at blive soldat mod sine egne).
For gud ved hvilken gang kommer der ævl fra Hr. Jens Jolm……
Nu må der ikke stilles for store krav til Hr. Jens Holms ævl, der som sædvanlig er smæk fyldt med stavefejl. Mon han har været på “sysgehusene” eller rvungent. Så købt dog en ordbog. Kan henvise til Bog & Ide, som sælger den slags.