Var forleden til debatmøde på Hotel Hirtshals ang. ældes fremtid i Hjørring Kommune arrangeret af Ældresagen.
I panelet deltog også byrådsmedlemmer, bl. a. formanden for socialudvalget Per Møller (K). Rart med hans deltagelse, så vi kunne få oplyst tal og høre om kommunens værdighedspolitik.
Da han berettede om værdighedspolitikken svandt min tillid – for værdighedspolitikken er ikke noget vore ældre mærker noget til; den findes jo kun på tekstsiderne.
Under værdighed hører jo retten til at også ældre borgere selv må træffe valg for deres deres liv. Ældre har ret til det frie valg , også ang. bolig: hvordan de ønsker at bo og hvor: i eget hjem, på kommunal – eller friplejehjem. De allerfleste ønsker at blive i deres nærområde, fordi de her de føler sig trygge og her har deres sociale kontakter, naboer og venner, der er med til at forsøde deres hverdag.
Desværre lyttes der ikke til de ældres ønsker hos kommunen. Uanset om ældre ytrer deres ønske på rette sted mdl. eller på skrift får de hverken svar eller dialog. Ældre flyttes som var de flyttekasser / umælende væsener.
For at gøre alt mere effektivt opføres nu et meget stort plejehjem i Sindal, og nogle velfungerende lokale plejehjem må som det i Tornby lade livet. Jeg bryder mig ikke om planen; for mennesker der er gamle og svage har ikke brug for effektiv stordrift ( lad landmanden alene nyde godt om den slags). Nej, der er behov for omsorg, tryghed og respekt.
Kommunen er kun optaget af at få folk anbragt hurtigst muligt uanset den ledige plads ligger op til 50 km fra den ældres hjemsted, og alle kontaktbånd vil blive revet over, og stor ensomhed true. Ved at have lyttet – ved god dialog burde den slags kunne løses bedre.
Et byrådsmedlem har for nylig ytret, at var folk gamle og demente, var det såmænd ganske ligegyldig med placeringen af dem.
Noget kunne tyde på, at han er en ud af større flok, og dette bør vi kæmpe imod; for næsten alle ældre ønsker jo en plejehjemsplads i lokalområdet, og dette bør opfyldes, uanset om man også skulle være blevet ” en smule dement”.
Vi skal ikke nedlægge flere plejehjem, men suppleres med nye lokale, da lokale plejehjem er en kæmpegevinst på alle fronter, og her får man jo også ofte en flok frivillige i tilgift.
Endelig er det på tide, at få revurderet det gamle byråds veto mod friplejehjem . I Tornby stiller borgerne et privat plejehjem ( bygningen) til rådighed for egnens ældre borgere som erstatning for det nedlagte Havbakke, og så vil man hindre de lokale ældre i at sige ja tak., og dette til trods for, at det ikke kræver ekstra kommunale udgifter, og at kommunen mangler plejehjemspladser.
Dette er vist, hvad man på jysk kalder STIVSIND.
Lad os få værdigheden tilbage blandt vore ældre: retten til at kunne vælge frit og blive hørt.
brok brok brok