Mette Præstegaard: Homann i hængekøjen

Af Mette Præstegaard

Enebærvænget 2
Hirtshals

Ude fra ferielandet røber udvalgsformand formand Søren Homann (C) fra Teknik og Miljø nu midt juli måned til medierne, at Hjørring Kommune vil ofre op til 650 millioner på at sikre kystlandet mod havet, der mange steder æder voldsomt af kysten, og de brede badestrande forsvinder. Der skal tilføres strandene millioner af kubikmeter sand langs hele kysten.

Har manden fået solstik.?

Har  han da helt glemt, at kommunen helst ikke ofrer penge på kystsikring, og at den gør alt for at hindre private i at værne om deres kystnære huse, også selvom folk selv vil betale kystsikringen? I Hjørring Kommune lader man naturen råde, og folk se deres huse forsvinde i havet. Flere husejere er på grund af kommunens afslag endt med ikke blot at skulle betale for at få huset fjernet, men også fortsat at skulle betale afdrag til kreditforeningen for et stykke ingenting på havbund.

Andre er blevet så desperate, at de uden tilladelse har forsøgt at redde deres ejendom med granitsten eller beton på skrænten og er blevet idømt store bøder.

Men nu skal kysten sikres og garneres med en tilført bred sandstrand – ikke fordi kommunen indrømmer dens fejl og svigt, der jo for mange har koste dyrt.  Nej, til ære for turisterne – for fortsat at kunne tiltrække disse. Dem var man da ellers helt ved at glemme , da man ville indhegne stranden med kæmpevindmøller i havstokken mellem Hirtshals og Lønstrup.

Som Søren Homann har jeg også en drøm om kystsikring; men jeg drømmer mere om en fast kystsikring end om sandtilførsel; for også ved  fast kystsikring kan man bevare adgangen til sandstranden, om man gør som ved Grenens østkyst og nede ved den jyske vestkyst. Man byggede høfter. Herved sikrer man kysten og bevarer sandstranden mellem høfterne. Her skal der derfor ikke ofres millioner af kr. på evig sandfordring. Der reddes velfærdskroner til kommunens børn og ældre. Jeg tror kun 100 procent på en sikring med granit og sten, da det meste af det tilførte sand, før eller siden, af havet vil blive transporteret til Grenens Nordstrand.

I Lønstrup bør vi selvfølgelig fortsat tilføre sand, og måske også andre steder i mindre grad; men at lave ditto ved f.eks. Nørlev Strand og Harerenden går næppe. Her vil sandet omgående forsvinde, og man må nøjes med at glæde sig over at kunne gå på kyststien bag  granit-kystværnet, som i 11. time reddede de to steder fra at blive havets bytte. Denne sti, der ender i Lønstrup, er for øvrigt  meget populær både blandt lokale beboere og turister.

Vi har ikke brug for brede sandstrande overalt, men først og fremmest en god fast kystbeskyttelse, og uanset hvad kommunen måtte finde på eller magte at gøre for at sikre kyst og strand, bør det ihukommes, at fl. kommuner igennem tiderne er kommet til at forvolde uheldige store ændringer ved kysten, f.eks. ved forlængelse af mole – udbygning af havneanlæg osv.

Da man for år siden ændrede ved Løkken Mole, mistede man store dele af Nr. Lyngby (det meste af Ulstrupvej). Da man udvidede Hirtshals Havn, forsvandt bl.a. den brede sandstrand ved Tversted. Altså bør man fare med fornuft og lempe.

Til sidst har jeg stor lyst til at sige til Søren Homann: ” Kom nu ned på jorden igen – Du drømte vist deroppe i din hængekøje?”

Link til relateret artikel

Lokalpolitikere drømmer om brede sandstrande i Hjørring Kommune