Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals
For tiden klimasikres mange byer, så overfladevandet kan ledes væk. Dette er også sket i Hjørring, hvor man har lavet en rislende strøm midt i Stømgade , små søer og en skøn oase ud mod Sct. Olai Plads. Et smukt løft vil mange sige, og jeg med, selv om det måske ikke helt er min stil.
Fornyelsen er blevet godt modtaget. Børn kan lege, hoppe og springe, ungdommen hygge sig på trapperne omkring oasen, og den voksne generation spadsere omkring og nyde synet af vandet og den flotte beplantning.
Men som gammel førstehjælper må jeg efter at have beset gaden godt og nøje indrømme ikke at være 100% begejstret for den nyrenoverede gade, men også meget bekymret. Årsagen er, at der utrolig mange niveauforskelle, mange kanter og overraskende højdeforskelle på fortovet, når man træder fra det ned på gaden. Mange steder er der ramper ned til gadeniveau, og disse strækker sig et godt stykke ud på gaden, så folk let kan komme til at gå ind i siden af mange ramper. Ældre, der måske er svagtseende eller dårligt gående, har bestemt ikke fået det lettere efter renoveringen. Også folk med næsen nede i telefonen kan få en grim overraskelse.
Det går nok udmærket med at spadsere hen ad fortovet langs facaderne for flertallet, men vil folk over på den modsatte side, er det ikke let for alle. Når man nærmer sig Springvandspladsen spærres fortovet i højre side helt af en cafe`med udendørs servering; man tvinges til at forlade fortovet og må træde ned på pladsen, og her er der overraskende langt ned for mange.
Hvordan kan man tillade en cafe` at fylde hele fortovet op og tilmed være omkranset af faste glasvægge? Mig bekendt skal der være mindst 150 cm fri passage mellem husmur og udendørsservering, så folk kan passere forbi på fortovet – også i kørestol eller med en klapvogn. De øvrige cafeer overholder de 150 cm´s passage på fortovet – og således bør det også vær her.
Jeg er ikke imod byfornyelse, men kunne godt ønske mig, at man huskede, at fornyelsen skal være til glæde og gavn for alle, uanset alder og førlighed. Derfor bør fortovsarealet være en sikker “helle” for alle.
Lige præcis det sted, du nævner som et problem, var anledning til at jeg nær var kommet galt afsted.
Jeg gik i Strømgade på det østlige fortov mod Springvandspladsen. Her har man før kunnet fortsætte langs husrækken, og jeg blev overrasket over at blive stoppet af glasvæggen ved en ny udeservering. Samtidig hilste jeg på en bekendt på pladsen og gik imod hende, men så ikke terrænspringet på vel 10-15 cm. Heldigvis forvred jeg ikke anklen, men slap med forskrækkelsen.
I øvrigt er jeg af den opfattelse, at udformningen af Strømgade havde vundet ved større enkelthed – Less is more 😊