Af Mette Præstegaard
Hirtshals
Så er der en smule pusterum i vintervejret, og folk vover sig atter ud, men + grader ledsaget af nattefrost gør ikke situationen bedre. Nu er det for alvor isglat.
Både køretøjer og gående skrider, og mange falder og får knoglebrud. På Regionshospitalet taler man om dobbelt så mange brud som i fjor, og dette burde være holdt nede på langt lavere antal, om folk sammen med vinterstøvlerne havde pigsåler at under fodtøjet. En udgift for 50 – 100 kr pr. sæt og let at montere/ trække over fodtøjet.
Skraldemændene fandt de skridsikre pigsåler besværlige, når de skulle hoppe ud og ind i bilen; men for mange ville det være en supergod løsning til at kunne komme ud i vintervejret uden at risikere at komme til skade.
Din glade hund får dig ikke til at falde omkuld, om den pludseligt hiver i snoren. Du kan gå trygt gå over den isglatte kørebane, når du skifter fortov, og behøver ikke at frygte at snuble og komme til at ligge hjælpeløst på kørebanen.
Nu er det mange år siden, at vi sidst havde vinter; men kommer den for alvor til os, er det klogt at beskytte sig mod kulden og de isglatte veje og stier. Selvfølgelig må man ikke gå inde på butiksgulve med ståpigge under fodtøjet. Man tager pigsålen af ved indgangen, og her var det skønt med en lille bænk, hvor man kunne afmontere/ påmontere, når vi har fået vintervejr i ” Danevang”, der plejer vi jo at slippe med lave + grader om vinteren.( grøn vinter).
Oppe i det høje nord, f.eks. på Svalbard har man overalt på offentlige steder bænke i forgangen, hvor folk kan gøre sig klar til at gå ind eller tilbage og ud i vinterkulden. Hvem siger vinteren nu er omme – så det ville sikkert være en god ide` at anskaffe skridsikre pigsåler,. De æder ikke brød, om de skulle komme til at ligge og vente i skabet.
Bilister klarer sig bedre i vinterkulden, især om de har de rette dæk og deres medtrafikanter ditto. Men efter rædslerne på E-45 under snestormen og lang tid efter, måtte mange sande, at det bør bære et must at have varme tæpper/ tøj og fodtøj med på turen; for en person i T-shirt, der før hyggede sig i sit lune køretøj kan let, når drivstoffet er opbrugt for at holde varme i kabinen, ende med at med havne i livsfare på grund af kulden. Vi er sarte uden beskyttende fornuftig påklædning.
Overalt har snerydningsholdet kæmpet bravt og måske ikke helt nået, hvad de gerne ville; men vi har da også stadig selv medansvar, og her kræves der såmænd ikke ret meget mere end sund fornuft, og lad os så nyde vintervejret, nu vi endelig atter har fået sne og minusgrader.