Af Mette Præstegaard
Hirtshals
Om borgmester Søren Smalbro (V) har begået lovbrud under offentlig debat lige op til valget skal jeg ikke udtale mig om; for det er en usikker påstand; men vi har i sandhed brug for forandring.
Jeg føler nærmere, at han af SÆH/forvaltningen ( ligesom alle vi andre) er blevet snydt for korrekt information angående det tragiske dødsfald på plejecentret Vesterlund, hvor man efterlod en dement til selv at gå i seng
efter at have givet sovemedicin og så ellers ikke bekymrede sig mere om den gl. dame, førend 3 timer senere, da man fandt hende hængende død over sin rollator. Hendes bluse var viklet ind i rollatoren.
Hvorfor skulle der gå hele 3 timer, og hvorfor var sensoren ude af drift ? Dette virker helt ansvarsløst.; men værst finder jeg håndteringen af situationen, da hun blev fundet.
Kvinden var jo død helt uventet og alene uden at andre var til stede. I den slags situationer skal politi og læge tilkaldes. Dette gælder også, om det beklageligvis sker på et plejehjem – og beboeren er alene og døden uventet; men på Vesterlund valgte man at droppe tilkaldelse af politi og læge; for man valgte at kalde dødsfaldet “af naturlig årsag”, og lægen kom vel også først, da der som skulle laves dødsattest.
I Hjørring kommune er det åbenbart stadig skik og brug at betragte alle dødsfald som naturlige og forventede. Jeg har selv for år siden oplevet, hvordan daværende bormester, nu medlem af SÆH- udvalget , sammen med daværende SÆH – direktør gjorde alt for at mane “mærkelige hændelser i ældreplejen” i jorden.
Arbejder SÆH – holdet stadig efter de gamle regler, fristes jeg til at tro, at Borgmester Søren Smalbro talte sandt ud fra de oplysninger, han havde modtaget af forvaltningen om, at beboeren var død af “naturlig årsag” ( hjertestop.
Nu starter der snart et nyt hold i byrådssalen, og det må være slut med alle disse fortielser og pyntehistorier. Sandheden er jo, at plejehjemmene er underbemandede. 2 nattevagter til 56 beboere ( incl. syge og døende ) er helt vildt.
Dette kan vi ikke være bekendt. Ældre skal have en god og tryg livsaften – og personalet rimelige arbejdsvilkår.


