Den 25. september 2022.
Vi bliver indlogeret i hytter tæt ved søen, og vi har en smuk udsigt fra vores terrasse. Flodheste kommer op og græsser, kun ca 200 m fra os.

Der er et særdeles solidt elhegn mellem os og flodhestene, det er nu meget godt. I dag skal skal vi på cykelsafari, i nationalparken Hells Gate. Vi får alle cykler, og så går det ellers derudad, en tur på ca 13 km. Undervejs cykler vi mellem zebraer, antiloper, vortesvin og giraffer.

Området vi kommer ud til, er et kæmpe klippeområde, som dannede kulisse til filmen “Løvernes Konge”, og vi er på en spændende safari til fods gennem dette smukke område.
Klippen Djævlens Kirke, i midten af billedet, var klippen, hvor Simba bliver holdt op, da han bliver født (vist frem).
På vejen tilbage møder vi en lille samling af masaikvinder, som sælger deres ting. Vi køber vist alle en del af dem.
Vores safariguide fortæller om Hells gate, at stedets navn kommer af en voldsom vulkan, som udslettede masailandsbyer og kostede mange menneskeliv.
Vi kommer igen forbi medicinplanter, og guiden fortæller blandt andet om en plante, at roden bruges mod diarre, blade som toiletpapir og grenene til tandrensning.

Efter vores cykelsafari skal vi på en søsafari. Det er desværre lidt overskyet, og sidst på dagen, men vi får en fin sejltur, hvor vi ser masser af flodheste og fugle.

Vi har jo vores egne to kokke med, de laver traditionel Kenya mad til os, ris, bønnemix, stegte grøntsager og chapti brød. Efter mad hygger vi med lidt forskellige spil.
Link til tidligere artikel