Den 19. september 2022
I dag går turen til Karen Blixen’s museum og farm. Her bliver vi mødt af tre guider, som tager os i små grupper rundt, og fortæller om stedet. Og man må sige, de kender til hele historien omkring stedet og Karen Blixen.
Karen Blixen rejste til Kenya i 1914. Hun var her blevet gift med Baron Bror von Blixen-Finecke. Deres farm blev tilplantet med kaffeplanter.
Karen Blixen tog sig rigtig godt af lokalbefolkningen, mange havde et godt arbejde på farmen, hun byggede skole til børnene, byggede ligeledes en kirke og sørgede for medicin mm. Hun var en højt elsket og respekteret kvinde, her i Afrika. Desværre gik det ikke så godt med kaffeproduktionen, så i 1931 rejste hun hjem til Danmark.
Karen Blixen blev forfatter, og skrev flere bøger, mest kendt er “Mit Afrika” , som er oversat til rigtig mange sprog. Ligeledes er bogen filmatiseret. I dag er farmen lavet til museum og golfresort.
Og så ved middagstid, går turen til et af højdepunkterne. Vi skal besøge Drengene på Global hope. På gåturen i Ngong, møder vi lige dette køretøj, der hentes vand.
Da vi ankommer til Global Hope, står der en stor flok spændte drenge, de ved vi kommer, og de ved at vi, er med til at give økonomisk støtte til at de kan have et hjem, og de ved også vi har mange gaver med.
Global Hooe blev i 2017 bygget, hvor det ligger i dag, der bor ca 130-140 drenge der, i alderen 5-25 år. Hjemmet ledes af Joseph, som også bor i et lille hus der, sammen med hans kone og deres to børn.
Vi uddeler tøj til alle drenge, der er ca 130 drenge, og alle får mindst 2 stykker tøj. De har så lidt, og det er en kæmpe gave, at se hvor lykkelige de bliver for et par joggingbukser eller en sportstrøje med teksten “ Ronaldo”. Der er købt lidt mad i store sække, majs, mel og olie. Senere vil vi sammen med drengene lave mad, og købe flere fornødenheder.
Ejnar har fødselsdag i dag, så han har købt sodavand til alle 140 drenge, noget de ellers aldrig får, det vakte stor glæde.
Drengene ville så gerne snakke med os, de ville gerne fortælle deres livshistorie, og man må sige, at igen bliver vi meget rørte over deres fortællinger, sikke ting de har gennemlevet. Men de er smilende og glade , og fortæller om deres store drømme for livet.
En og en blev vi vist rundt af en eller flere drenge, jeg var så heldig at en sød dreng Daniel viste mig deres hjem.
Daniel er 16 år, og har boet på global siden 2017, dog var han tilbage på gaden i en periode, men har de sidste to år været fast på hjemmet. Daniel’s mor var single, meget afhængig af alkohol og stoffer, og “ glemte” sine børn i alt dette.
Mange piger bliver gravide som 14-15 årige, de smides ud fra hjemmet, og må klare dig selv. Sådan var det også for Daniels mor, som fik 4 børn inden hun næsten selv nåede at blive voksen.
Daniel drømmer om at blive mekaniker, men mest af alt drømmer han om at få et sæt fodboldtøj og et par fodboldstøvler, for så kan han komme på skolens fodboldhold.
Daniel og mig blev rigtig gode venner, og jeg håber at han når hans drømme her i livet.
Global Hope ligger på en lille lejet grund, og der er ingen sikkerhed for, at de ikke bliver smidt ud lige pludselig.
Men de har en stor fri plads foran huset, hvor de elsker at spille bold. Vi havde nogle fodbolde med, og der blev spillet på fuld tryk.
Thea og Ida hyggede sig også rigtig meget med drengene, de snakker allerede om næste gang de skal derned.
Tiden nærmet sig 18, og vi skal til at gå hjem, vi skal være på hotellet inden det er mørkt, Ngong er farligt for os hvide når mørket falder på. Vi går gennem gaderne, og mødes af Kenya’s helt særlige atmosfære, en sød, krydret og skarp lugt.
En dag er nu igen gået, og hvor vores hjerter og sjæle er fyldt med taknemlighed og varme.
Taknemlighed over vores liv, og varme fra nogle drenge, som gav så meget uden at eje noget.