Af Michael Engbjerg
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti
Hjørring Kommune
Regerings støttepartier vil have halvere landbrugets C02 udledning. Det lyder jo umiddelbart godt.
Men metoden til at nå det, klinger faktisk lidt hult i mine øre, for man vil skrue ned for den animalske produktion i Danmark. Færre dyr – færre grise og køer.
Men denne strategi er jo helt ved siden af, for hvis den animalske produktion bliver presset her i landet, så vil produktionen bare flytte til lande som Polen og Tyskland.
Lande, hvor det er billigere at producere, men hvor dyrevelfærden og kvaliteten er markant ringere. Hjælper det verdens klima? NEJ det gør det ikke.
Vi bør derimod være stolte af det danske landbrug og de ambitioner, som branchen allerede nu sætter for sig selv i forhold til klimaet, Og man arbejder jo også hårdt på at blive klimaneutrale inden 2050.
Spørgsmålet er jo også om det får Danmarks befolkning forvandlet til et selleribøf-spisende folk, fordi den animalske produktion flyttes ud af Danmark.
NEJ DET TROR JEG IKKE!
Mange vil fortsætte med at spise kød. Men i stedet for, at det er produceret i Danmark, så vil det blive produceret i Polen og Tyskland.
Og hvad har vi så opnået, ud over lukke endnu et stort erhverv og dermed tab af mange arbejdspladser.
NUL OG NIX !!! HVOR ER DEN SUNDE FORNUFT BLEVET AF.