Ikke siden Brat Pitt giftede sig med Angelina Jolie, har en ungkarls snarlige smeden i Hymens lænker fået så mange midaldrende kvinders hjerter på den nordlige halvkugle til at briste.
– Vi taler om møbelhandler Eyvind Eskildsens eneste søn, den tidligere bydreng hos købmand Møller, ølkusk , DJ på flere aalborgensiske diskoteker, møbelhandlerelev , samt indehaver af møbelkæden Inspiration i Florida, og nu på det seneste ejendomsmægler i Guds eget land, Michael, der den 16. september lader sig vie til Miss Donna Miller, fortæller Per Kro Windahl Jensen.
– Om parret, grundet ungdommeligt letsind venter småfolk, skal der ikke gisnes om her, men et er sikkert, den endnu unge Eskildsen vil den 16. september bekræfte med et rungende SI, at han nu endelig indgår i ægteskabelig symbiose med sin Donna.
Skulle du i lighed med Per Kro være en af de mange gamle venner, der ikke er inviteret, kan du naturligvis tage sagen i egen hånd og komme med til globryllup. Bryllupsadressen er Il Belpoggio Su Todi, Canonica di, Vocabolo Castello, 4, 06059 Todi PG, Italy.
Ryanair flyver fra Billund til Piza fra 169 kroner, mens hoteller i området er set til kr. 550 pr. nat, inklusive morgenmad.
Husk dog også lige, at det er ingen skam ikke at komme, hvis man ikke er inviteret.