Når vi går ind i september får lytterne en ny fredagsven på Radio Mars.
Samtidig får radioen også en ambassadør i det nordvestlige Vendsyssel. Michael Sprøgel er nemlig hjemmehørende i Hirtshals.
Michael fortæller om sig selv: “Jeg er 38 år, fuld af far-humor, (u)nyttig viden og masser af gode ideer.
Musik har altid været en stor del af mit liv, lige fra jeg så Gasolin første gang på tv. De gjorde et kæmpe indtryk på mig – det var helt vanvittigt hvordan de brugte deres instrumenter, så jeg slugte det råt. Så meget at jeg selv har spillet diverse instrumenter.”
”Siden teenage-årene har jeg været en del af forskellige bands. De seneste år har mit musikalske fokus været på No Man’s Name. Radio og formidling af musik har, så længe jeg kan huske tilbage, haft min kæmpe interesse. At se andre menneske få øjnene op for ny musik, det er virkelig givende.”
Sprøgel På Mars sendes fra 5. september mellem kl. 10 og 12. Meld dig ind i Klub Mars og hør Sprøgel På Mars eller Flux lige når det passer dig – radiomars. dk



