Mandag havde Michael sin første arbejdsdag på Dana Cups kontor. Mange indtryk skulle kaperes, og så varer det ikke længe, inden den nye medarbejder er klar til tage fat på jobbet, der i vid udstrækning rummer kontakt til Dana Cups mange kommercielle forbindelser.
Michael Vendelbo, kommer fra en stilling som Handelschef i Thisted. I det seneste halve år har han boet i Hjørring og dagligt taget den lange tur til Thisted.
Med sit nye job hos Dana Cup har Michael Vendelbo også valgt at slippe for de 3-4-timers daglige kørsel til og fra arbejde.
-Jeg er utrolig glad for at jeg har fået muligheden for at blive en del af Fortuna Hjørring og Dana Cup. Fortuna er en Dansk institution indenfor kvindefodbold, og en lanterne, der gennem tiderne har lyst op i hele Danmark – både med talrige Danmarksmesterskaber, akademiet og selvfølgelige den internationale cup i uge 30.
-Jeg er flyttet til Hjørring, og derfor er det også vigtigt for mig at integrere mig i området – og det er svært at forestille sig en bedre mulighed for det, end at starte her i Fortuna og Dana Cup!
Dana Cups direktør Jette Andersen glæder sig også over at have fået Michael Vendelbo med på holdet.
-Med Michael om bord får vi mulighed for i øget omfang at beskæftige os med events og lignende, siger Jette Andersen.
-Vi er jo meget fokuseret på vores hovedområder fodbolden og Dana Cup, men der er rigtig mange andre ting, vi kan bidrage med her i Hjørring. Med de faciliteter, vi har omkring akademiet og banerne i Park Vendia, er der mange muligheder, som Michael skal være med til at åbnes vores og vores forbindelser for.