Af Michael Vendelbo
Direktør i Erhverv Hjørring
Er det her verdens bedst leder?
Siden 2019 har han, som træner for det danske håndboldlandshold, vundet ikke mindre end:
🥇 3 verdensmesterskaber
🥈OL sølv
🥈🥉EM sølv og bronze
🥇Og nu også Olympisk Mester
Men det er ikke den største præstation (selvom 7 mesterskaber på fem år vist taler for sig selv).
Den største præstation er evnen som leder, både når det gælder kampene – han formår at få topatleter, egoer, til at se netop deres værdifulde rolle på holdet, for at opnå samlet succes – det handler ikke om den enkelte, men holdet. For det er sammen, vi opnår succes.
Der er spillere, der får mindre spilletid, end de er vant til, der er spillere, der får andre roller, end de er vant til, der er spillere, der får større ansvar, end de er vant til, og der er endda spillere, der bliver valgt fra, selvom de er i verdenseliten…
Og alligevel ser vi samtlige spillere acceptere deres rolle, ansvar, valg og fravalg – de bakker op om lederen og de beslutninger, der bliver truffet. To landsholdsspillere, der ikke er udtaget i OL truppen, hylder resten af holdet, da de får medaljer om halsen.
Når vi ser Nikolaj Jacobsen, på sidelinjen, helt rød i hovedet af raseri – så er det aldrig, fordi der er misset et skud eller tacklet for hårdt igennem. Det er altid, når aftalerne ikke bliver holdt – holdet er afhængig af, at hver spiller udfylder den rolle, de er blevet tildelt – alle forventer, du lever op til det ansvar, du har fået og accepteret, sådan er det også på en arbejdsplads.
Derfor er Nikolaj ildrød i hovedet af raseri, du svigter din rolle, du svigter dit ansvar og værst – du svigter holdet…
Du hører ham også oftere rose spillet end resultaterne, for han ved, at fungerer spillet – så kommer resultaterne af sig selv – ikke omvendt!
Men gør det ham til verdens bedste leder?
Jah, måske – det gør ham i hvert fald til en rigtig god leder.
Men det, der er så vanvittigt imponerende, oven i alt ovenstående, er at han samtidig formår at lave et klassisk generationsskifte – vi har lige vundet 3 verdensmesterskaber og OL guld, og så stopper to af de mest afgørende profiler – ethvert hold eller enhver arbejdsplads ville være et såret dyr herefter, forventninger tårnhøje, men kompetencerne kan ikke leve op til forventningerne. Det virker ikke til at være tilfældet her.
Nikolaj er helt forbilledligt lykkedes med at spille nye kræfter ind på holdet over de seneste slutrunder, således at netop ved dette OL – stjernernes sidste slutrunde – overtager Emil i målet, Pytlick og Gidsel stafetten, som de verdensstjerner, der netop er takket af. Og de overtager stafetten med en frygtindgydende styrke, fordi Nikolaj har formået at tage ansvaret fra stjernerne og give det til fremtidens stjerner.
Hvis vi kunne kopiere dette, hvilket vi kan, så er der mange virksomheder, der ville opleve en kontinuerlig vækst, uden flere års nedtur grundet omstrukturering, medarbejdere der stopper eller nye kompetencer skal tillæres
Så i min optik viser billedet her verdens bedste leder.
Hvis Danmark havde haft så gode ledere i Folketinget, regioner. kommuner osv. ville Danmark havde set anderledes ud i dag. Ingen FE-skandale, ingen supersygehuseskandaler, ingen IT-skandaler, ingen problemer med indvandrerbander osv. Men så gode og dygtige ledere har vi desværre ikke til at lede landet. Og derfor går det, som det går….
Øv……
Pensionsalder og pensionistløn