EU’s fiskeriministre nåede tidligt torsdag morgen frem til et kompromis om fiskekvoterne for 2021 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Forhandlingerne begyndte tirsdag morgen. Da der fortsat ikke er nogen aftale mellem EU og Storbritannien, blev løsningen en midlertidig aftale for Nordsøen og Skagerrak for 1. kvartal af 2021. Udgangspunktet er, at kvoterne for 1. kvartal af 2021 fastlægges på et niveau, der svarer til 25 % af kvoterne for 2020. Der er dog en række undtagelser, som tager hensyn til sæsonfiskeri og den biologiske rådgivning om fiskebestandenes udvikling.
– Det har været svære og lange forhandlinger i skyggen af Brexit-forhandlingerne. De danske fiskere er helt naturligt bekymret over den manglende Brexit-aftale. Vi har fundet et kompromis internt i EU, hvor vi forlænger kvoterne for 2020 med brædder. Det betyder kort og godt, at fiskerne kan fortsætte med at fiske i EU-farvande efter 1. januar, selvom der stadig ikke er lavet en Brexit-aftale. Her har jeg særligt kæmpet for en passende kvote for de arter, som fiskerne primært kan fiske i 1. kvartal. Derfor er jeg ærlig talt lettet, siger Rasmus Prehn.
Undervejs i forhandlingerne var det særligt vigtigt for Danmark at sikre en løsning, der skaber forudsigelighed for fiskerne og skaber mulighed for at fange en rimelig mængde af de pelagiske arter, der er sæson for i 1. kvartal. Det gælder blandt andet makrel og blåhvilling.
– Der er en vigtig balancegang, når vi forhandler fiskekvoter. Vi skal på en og samme tid kæmpe for både fiskeriet, arbejdspladser og hensynet til miljøet og bæredygtigheden i havet. Det er vigtigt, at der også er noget at fiske i fremtiden, siger Rasmus Prehn.
Ud over Brexit er en midlertidig EU-aftale med Norge næste vigtige skridt. Adgang til de norske farvande er meget vigtig for danske fiskere. Men forhandlingerne mellem EU og Norge har afventet en aftale mellem EU og Storbritannien.
– Jeg har sendt et klart signal til Kommissionen om at klø på i forhold til aftalen mellem EU og Norge. Der er ingen tid at spilde. For vi skal sikre, at danske fiskere får adgang til at fiske i norske farvande fra 1. januar 2021, pointerer fiskeriminister Rasmus Prehn.
FAKTA
For de kvoter, der deles med Norge og Storbritannien, har EU vedtaget en midlertidig løsning, som betyder, at 25% af kvoten for 2020 er kvoten for 1. kvartal af 2021. For visse bestande er der dog taget hensyn til, at der er tale om sæsonfiskeri, og der er således fastsat en højere kvote for 1. kvartal af 2021 (jf. tabellen herunder).
Bestand | Andel af 2020 kvoten |
Torsk i Nordsøen, Skagerrak og østlige Engelske Kanal | 25 % |
Kuller i Nordsøen, Skagerrak og vest for Skotland | 25 % |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og vest for Skotland | 25 % |
Kulmule i Nordsøen | 25 % |
Kulmule i Skagerrak og Kattegat | 25 % |
Rødspætte i Nordsøen og Skagerrak | 25 % |
Tunge i Nordsøen | 25 % |
Sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat | 25 % |
Brisling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat | 25 % |
Makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat | 65 % |
Blåhvilling | 65 % |
Hestemakrel vest for De Britiske Øer | 65 % |
For fire bestande med dansk andel af kvoten, og hvor der ikke er sammenhæng med Norge og Storbritannien, er der fastsat endelige kvoter for 2021 (jf. tabel herunder).
Bestand | EU-kvote for 2021 | Ændring i forhold til 2020 |
Torsk i Kattegat | 123 tons | -5% |
Jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat | 12.360 tons | -10% |
Rødspætte i Kattegat | 414 tons | -64% |
Tunge i Skagerrak og Kattegat | 596 tons | +12% |