Af Mikael Thirup
Bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet
Hirtshals – Hjørring
Tillykke med valgsejren til de borgerlige partier. I ønskes alt det bedste i det kommende arbejde med at videreudvikle vores Kommune til fremtidens udfordringer, til gavn for borgerne.
Min vurdering er at der i Hjørring Kommunes byråd er en samarbejdsånd, der handler om at finde sammen om løsninger der handler om at skabe de bedst mulige rammer for os borgere i Kommunen.
Jeg håber at det kommende byråd kan få skabt en lignende samarbejdskultur, hvor man forsøger at være et hold der arbejder for borgerne og ikke ser os kun som vælgere der skal give magt til byrådet.
Denne samarbejdskultur skal vedligeholdes af alle parter, både de partier der har Borgmester og Udvalgsformænd (M/K). Men det kræver også at Socialdemokratiet som opposition uden udvalgsformandsposter, fortsat bidrager til konstruktivt samarbejde, til gavn for os borgere. Man kan nok ikke lave brede forlig om alt, men samarbejdskulturen skal plejes og borgernes trivsel og muligheder, bør være højeste prioritet.
God arbejdslyst til alle der er så privilegeret at opnå valg til det nye byråd. Husk at der skal samarbejdes for borgernes bedste, vi er ikke kun vælgere.
Jeg vil gerne rette en kæmpe tak og anerkendelse til Arne Boelt. Arne har arbejdet stenhårdt og ufatteligt mange timer gennem 12 år som Borgmester. Arne har altid arbejdet for borgerne og vores dejlige lokalområde. Arne har arbejdet for hele Nordjylland. Fattige Kommuner i Danmark skylder Arne en kæmpe tak for at have medvirket så kraftigt i at skaffe en lidt bedre udligning af ressourcer i Danmark.
Arne har gennem alle 12 år stillet op i hele Kommunen til div. arrangementer og begivenheder. Det jeg beundrer Arne mest for er at han har arbejdet lige stenhårdt i alle 12 år, for Arne betyder det ikke noget om der 4 år til næste valg eller 6 måneder.
Man kan være enig eller uenig med Arne, men hans arbejdsindsats, den skal sgu’ anerkendes!
Bortset fra arbejdsmarkedspolitikken så er jeg sådan set enig med Arnes politik men magtfuldkommenheden og arrogancen blev ekstrem og det kostede i sidste ende borgmesterposten.
Hvorfor dog det ???
Jeg spåede helt forkert ved sidste valg, for jeg troede de små ny ville få en del proteststemmer. Venstre og konservative havde intet at byde på. Jeg tog helt fejl.
I stedet bakkede man S op. Så det er, hvad man fortjente, så der burde ikke være noget efterbrok.
Nu er det så sket efter udelukkelsesmetoden. Uanset hvad er Jeg glad for lidt frisk luft.
Det håber Jeg så også der er, hvor man ikke henfalder til gamle dages unoder, der jo var årsagen til kommunalreformen.
Måske kvinderne skal tage over næste gang. Mændene har jo vist, hvad de kan:)