Af Mikael Justesen
Direktør ved TV2 Nord
Krigen raser. Ung popmusiker er gået bort. Alting er blevet dyrt – det koster ligefrem penge at låne penge. VM i fodbold finder sted i et skrækkeligt land og vores landshold røg ud på knockout.
Alligevel er der håb. Det skal nok gå alt sammen. Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.
I går stod jeg i kø i den lokale Netto. Der var nogle stykker foran mig. Forrest en mor med et noget frustreret barn ved hånden. Mor kæmpede bravt for at holde forslagene om indkøb af chokoladenissemænd og den slags fra døren. Drengen – vel seks-syv år – kæmpede lige så bravt for sin sag. Men mor vandt og knægten accepterede sin grumme skæbne.
De havde bare nogle enkelte ting og den samlede regning lød på godt 200 kroner. Men da kvinden ville betale, stod hun med en seddel og nogle mønter. Der var bare ikke nok. Så hun begyndte febrilsk at pille nogle af varerne af båndet og lægge dem i kurven. Mælken røg, og en lille æske flødeboller.
Men så skete et hverdagsmirakel. En ældre mand bag hende gik diskret hen og hviskede noget, først til kvinden og så til ekspedienten. Og så holdt han sit kort hen til automaten. Ekspedienten gav kvinden kontanterne tilbage – og alle varerne på båndet. Også dem hun havde taget fra.
Hun var tydeligvis både taknemmelig og lidt beklemt – man kunne godt få den tanke at de par hundrede kroner gjorde ret stor forskel for hende. Mandens hånd fik et klem og man behøvede ikke være ekspert i mundaflæsning for at tyde et “tusind tak”. Så gik han tilbage på sin plads i køen.
Kvinden tog sine varer og drengen ved hånden og gik mod udgangen – men så skete der det at knægten rev sig løs og løb tilbage til manden og gav ham et kram. Hvorefter han løb tilbage til sin mor og de gik.
Han havde åbenbart forstået det hele – også det faktum at de penge var vigtige. Det skal man ellers helst ikke forstå noget af i den alder.
Jeg håber alle i køen så hvad der skete og tog det til sig. For vi har alle sammen samme mulighed for at udvirke mirakler for hinanden. Og jeg deler historien her fordi jeg håber manden – han er sikkert lokal for jeg har set ham før – hører at vi var en del der så, hvad han gjorde. Selv om han gjorde alt hvad han kunne for at skjule det. Og at han forstår at han med sit eksempel gjorde en forskel for kvinden og drengen – men også for mig og sikkert på samme måde de andre i køen.
Så længe der er nogen af hans slags i verden, så går det ikke helt galt for os. Tak til den ældre mand for en lektion i hvad det vil sige at være et ordentligt menneske.