Af Mikael Justesen
Direktør ved TV2 Nord
Nej. Der lå ikke noget monster under min seng, da jeg var barn. Nu var det en skibsbriks, jeg sov på, så der var var ikke plads. Ok, der kunne have ligget et i skuffen. Men det gjorde der ikke.
Til gengæld var jeg bange for en masse andre ting.
For den her hylende, klagende fløjtetone, der opstod hver gang vinden var hård og i en bestemt retning. Det fik en lille sprække i fordøren til at lyde som om 1000 spøgelser stod lige uden for min dør og skreg.
For varulve. Jeg lå engang vågen en hel nat, fordi der var en film om varulve på tv. Jeg så den ikke. Men jeg vidste den var der. Det var nok
For almindelige ulve. Jeg vidste de boede i tusindvis hvis ikke millioner i Sverige og havde bestemt ikke lyst til at komme på ferie i så farligt et land.
For at få hul i hovedet. Det var det værste. Knubs på knæ og næser og albuer, forstuvninger og knoglebrud…. Pjatværk. Men hul i hovedet, så der kom blod ud i mit hår… Ambulance og katastrofe – for det var jo hjernen der blødte.
For at mine forældre skulle dø. Jeg fik engang min far til at lægge malerpensel og spand fra sig og kravle ned fra taget, hvor han var i gang med at male. Fordi jeg var nødt til lige at lytte til hans hjertes slag.
For atomkrig, fnat, meningitis. For at komme til at ødelægge noget – kom engang til at punktere en luftmadras hos en kammerat med den legetøjspistol, jeg havde siddende i et hylster ved hoften. En katastrofe – så pinligt! At drive til havs på et badedyr og drukne. At blive kørt over. At være syg på min fødselsdag. Listen er ikke uendelig – men den er lang.
Det interessante er – det var alt sammen oppe i mit hoved. Langt, langt det meste af det jeg var bange for – det skete ikke. Jeg fik ikke en eneste gang bank efter skole, blev aldrig overfaldet af en ulv der havde taget turen over fra Göteborg. Der blev ikke atomkrig. Og selv når jeg fik hul i hovedet – så gik det uden de store problemer. Bortset fra dengang hvor jeg satte et plaster på….
Pointen – vi bruger meget mere energi på at være bange end på at bekæmpe egentlige, reelle farer. Gad vide hvad vi hver især kunne gøre for vores livskvalitet hvis vi kunne smide angsten og nøjes med at bekæmpe verdens virkelige varulve?
God lørdag.
Så er det jo goidt, Du ikke er et får eller fåreavler.
Når de bliver myrdet, så er får heller ikke kun får. De har også point de har fået, fordi de er resultat af mange års avlsarbejde, hvorved Vi får de bedste produkter til den bedste pris.
I forvejen er dansk lammekød meget dyrt.
For øjeblikket får fanatikerne lov til at regere uhæmmet fjernt fra den virkelige verden, de lever i fyldt med skarver og sæler.
Nu er man igen ekstra over landbruget. Jo, Danmark udleder meget CO2. Glemt er, at Danmark er en del af af region, der nogle steder ikke udleder CO2 og vi endda har oksevejen og århundreders eksport til lande som Tyskland, Norge og England.
Ved det får Vi så råd at købe noget fra dem.
Jeg har end del krtik af bønderne, men de kan altså ikke gøre for, at dte regner mere og der deffor bliver udvasket mere. De fleste passer deres pind, som de skal.
Når man har disse svenske mareridt, så er der noget ravende galt i ens barndom.
Jeg har fra barn sovet meget ude og gør det jævnligt på frilejrpladser. Jeg har ingen angst. Men derfor synes Jeg ikke disse hæmningløse overpredatorer skal være i landskabet.
Sammen med andre invasive arter, skal de væk. Danmark skal være for de domistiserede ordentlige mennesker inkluderet.
Det ligner heller ikke noget, man behandler heste som man gjorde på Mols.