Mariendal monterede lys, Expedit monterede reoler, og to salgschefer fra Min Købmand kæden knoklede sammen med frivillige og personale på dag 15 af genopbygningen af købmandsbutikken i Lendum.
Byen VIL have en købmandsbutik, og det enestående sammenhold og de mange stærke kræfter løfter opgaven smukt.
Den 1. februar kan den nye købmand Dennis Bøgedal Bak åbne en ny, flot og moderne købmandsbutik også med de gode gamle dyder som personlig betjening samt tid til en snak og omsorg for hinanden og fællesskab.
Der er foruden de mange stærke kræfter fysisk også brug for økonomisk opbakning til projektet med et skabe en attraktiv og velfungerende købmand i Lendum.
Der er mulighed for at købe andele, og alle, der synes om projektet, kan hermed bidrage. Lendum By Og Omegns Brugsforening forklarer:
Den første andel koster 500 kroner og her efter koster hver andel 2500 kroner.
Pengene overføres til foreningens konto: Reg: 7370 Konto: 10019257
Ved indbetaling skal man huske i meddelelsesfeltet at påføre indbetalers fulde navn, adresse og mailadresse.
Såfremt meddelelsesfeltet ikke kan indeholde alle informationer. Skriv blot dit fulde navn i meddelelsesfeltet og send dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail til foreningens mail.
Når pengene er modtaget på foreningens konto, vil der blive udstedt et andelsbevis med information om beløbet, man har købt andele for, samt antallet af andele beløbet svare til.
Beviset vil blive sendt pr. Mail, såfremt ingen mailadresse er oplyst, vil beviset blive sendt med posten.
Man skal ikke være bange for at miste sit bevis, da vi har bankudskriften der viser hvem og hvor meget der er blevet indbetalt.
Du mister aldrig pengene, da de selvfølgelig kan blive udbetalt igen på et senere tidspunkt, såfremt det ønskes.
Så har du mulighed og lyst til at være en del af foreningen og støtte projektet, så vil det betyde rigtig meget for Lendum By Og Omegns Brugsforening.