Pensioneret skibsfører, havnebetjent og lods ved Hirtshals Havn, Arne Engbjerg, er taget på sin sidste sejltur.
Arne blev født i Hirtshals i 1935. Hans mor Marie var bl.a. kogekone, og var ferm i et køkken, far Martin var dykker og stenfisker, så Arne fik havet i blodet fra starten af sin tilværelse.
Da havnen blev bygget fiskede Arnes far Martin en del af stenene til byggeriet. Og både Arne og hans brødre deltog i arbejdet ombord. Og da lejligheden bød sig fik Arne hyre på først ”Menja” der sejlede i den såkaldte paketfart indenrigs i Danmark med få afstikkere i Skandinavien.
Marinen kaldte også på Arne, og efter Arresødal og grundskole kom han til Frederikshavn, hvor han aftjente sin værnepligt ved bevogtningen af de tidligere tyske anlæg, som blev overtaget af det danske forsvar og i dag er blevet til flådestationen.
Den store verden trak, og Arne mønstrede ud i bl.a. rederiet Skou, og med Reefer skibe på Sydamerika. Tingene tog dog mere fart, da han tog på Styrmandsskole i København i starten af 60’erne, og mødte Jutta. I 1963 blev de gift, og i 1964 kom Steen til verden. omtrent samme tid som Arne mønstrede ud som styrmand i Kosangas.
Senere blev han også skibsfører i rederiet inden han i 1969 gik i land, da næste skud på stammen, Kirsten kom til.
Efter en kort karriere på Lilleheden og som mælkemand fandt Arne sit nye kald som havnebetjent på havnen i Hirtshals, en stilling han havde i knap 30 år. Undervejs også som havnelods i det private lodseri, han startede sammen med tre af sine kolleger fra havnen, først med en ældre jolle, senere med en noget større, tidligere skærgårdsfærge, som de tre hentede på Gotland. Arne var en afholdt kollega og havde et godt forhold til de lokale fiskere, hvor han ofte gjorde lidt ekstra for at hjælpe, når der var problemer.
Da Arne nærmede sig pension gik tiden tilsyneladende lidt for langsomt, så han tog en orlov, der kom til at vare 2 år, og mønstrede ud igen. For rederiet Wrist og tankbåden ”DELTA 1” der fungerede som bunkertanker for skibe ind og ud af Østersøen.
Efter orlov var slut gik han på efterløn. En periode, der kun varede et års tid, inden han blev headhuntet til et spændende projekt: En tidligere dansk tankbåd, der var blevet ombygget til flydende tankstation for en milliardærs luksusyacht ”ECO” og de næste par år hyggede Arne sig på ”ECO SUPPORTER” der skiftevis lå klar i middelhavet om sommeren og på Caribien om vinteren. Meget af tiden på standby, så et herligt ”aftægtsjob”. Til sidst i karrieren på søen havde han en periode på tankbåden ”DANE SWAN” der distribuerede olie for Statoil til danske havne.
Arne havde også en lille håndværker i sig. Da Kirsten kom til, blev det nødvendigt med en tilbygning til huset på Hornevej/Emmersbækvej. Det blev til et medbygger projekt, hvor Arne selv tegnede tilbygningen og lavede meget af tømrerarbejdet. En ombygning af badeværelse og en udestue blev det også til. Og i 1981 tog Arne springet til at bygge helt nyt fra grunden. Han tegnede selv et hus i tre forskudte etager med et helt specielt design. Det blev til Kærbrink 8, og er stadig et monument for en vilje, og en evne til at gå egne veje, både i tegning af huset og materialevalg. Efter kærbrink blev det i 1995 til endnu et medbyggerprojekt, da han byggede et bjælkehus på Uggerbyvej i Åbyen. Og her byggede og designede han også udestue, carport og koldrum.
Gennem årene var Arne en fast gæst på stadion til fodbold, og en karriere på Oldboys holdet i Horne blev det også til, inden en skade stoppede vejen til stjernerne. Men han blev ved med at være fast gæst på stadion til alle hjemmekampene, næsten til det sidste. I 2012 blev Arne skilt og flyttede, typisk for ham, til en lejlighed på det nybyggede Doggerbanke, naturligvis med udsigt over den havn, der gennem årene havde så stor betydning for hans liv. Han blandede sig stadig i udviklingen af havnen, og bevarede kontakten til den. Ligesom han var en fast gæst i marineforeningen ved festlige lejligheder.
De senere år begyndte helbredet at skrante lidt for Arne, og turene på stadion, og ud i området blev færre og færre, men han nød stadig udsigten til havnen og fulgte med i tingene.
I August i år rundede han de 90 år i stilhed, og blev i starten af oktober ramt af yderligere sygdom, der til sidst tog ham, først på sygehuset og siden på aflastning på Soldalhus. Et ophold, der varede mindre end et døgn inden han sov ind, mæt af dage.
Arne efterlader sine to børn, Kirsten, gift med Ole og Steen, gift med Berit og børnebørnene Liselotte, og Peter.
Æret være Arnes Minde.
På familiens vegne.
