Det er med stor sorg, at vi i Hirtshals Kirkecenter har mistet vores trofaste medarbejder, Bente Andersen, som døde efter kort tids sygdom på Hjørring Sygehus.
Bente har været en respekteret og dygtig medarbejder og afholdt kollega for alle ansatte og menighedsrådene i de sogne, der er tilknyttet Kirkekontoret i Hirtshals. Hun har haft ansvar for både
Personregistrering, regnskab og personaleplanlægning, siden samarbejdet omkring kirkecenteret blev etableret i 2010.
Derfor er mange i sognene også ofte blevet mødt af hende, når de enten mødte op på kirkekontoret eller ringede, fordi de havde et spørgsmål eller en besked. Her har de mødt både stor imødekommenhed og kompetent vejledning. Som kollega var hun afholdt som meget loyal og hjælpsom.
Hun vil blive savnet af alle der kendte hende og vore tanker går naturligvis særligt til hendes mand og resten af hendes familie.
På vegne af kollegaer og Hirtshals Menighedsråd
Formand, Erik Krage
Daglig leder, Heidi Thaysen