Mindeord om Ellemann

Af Christian Borrisholt Steen
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Foredragholder

I 1996 meldte jeg mig ind i Venstre. Det var der flere grunde til, men den væsentligste grund var Uffe Ellemann-Jensen.

Jeg havde igennem længere tid beundret ham, både for hans ofte skarpe, kvikke og underfundige bemærkninger, men også for hans menneskesyn og hans måde at være liberal på. Jeg husker stadig én af de første landsmødetaler, som jeg hørte. Her var der særligt én ting, der brændte sig fast hos mig. Det var da formanden talte om udlændinge og udlændingepolitik og han blandt andet sagde, at han i sin tid som udenrigsminister havde besøgt flere flygtningelejre og set desperationen i menneskers øjne og at han ikke kunne bebrejde den enkelte, der med børn og familie flygtede til vores del af verden – væk fra krig og ødelæggelse. For mig var det jo indlysende rigtigt og ikke nødvendigvis i modsætning til en fast og fair udlændingepolitik, som det flere år senere kom til at hedde. Det var før man begyndte at fejre andre menneskers ulykke med kage.

Nogle år før jeg meldte mig ind i Venstre – nærmere bestemt på Venstres landsmøde i 1988 – sagde Uffe Ellemann-Jensen; ”Jeg har det ofte skidt, når jeg hører hvilke holdninger til fremmede, der også findes i Danmark. Når man hører gode danskere afvise enhver form for solidaritet med andre folkeslag – når man hører hånlig afvisning af andres religion og kultur. Det er toner, vi ikke må acceptere. Vi må gøre indsigelse. Det er vores pligt som liberale at værne om dansk kultur. Og det gør man ikke ved at vende ryggen til andre og ved at bygge mure omkring os selv og vores egen velstand”.

Jeg var – og er – meget enig med Uffe Ellemann-Jensen. På den måde går der en lige linje tilbage til en anden af mine politiske forbilleder, Poul Hartling, der stadig var trofast æresgæst ved landsmøderne i Venstre, Danmarks Liberale Parti i midten af 1990´erne, da jeg selv blev politisk aktiv. Hartling havde et valgsprog, som den dag i dag kan læses på hans våbenskjold på Frederiksborg Slot, Hillerod; ”Vi tilhører ikke os selv”.

Vi tilhører netop ikke bare os selv. Og vi kan, hverken som samfund eller som enkeltindivider, nøjes med blot at tage ansvar for vores eget liv, vi må også være parate til at påtage os et ansvar, når andre mennesker undertrykkes, forfølges eller på anden måde forulempes.

Hvis vi blot går forbi, når andre mennesker har behov for vores hjælp, så forråder vi ikke alene det andet menneske, så forråder vi i virkeligheden også os selv.

Æret være Uffe Ellemann-Jensens minde.