Fredag formiddag den 23. maj 2025 sov Kurt Christensen, kendt af mange som “Nisvis”, stille ind efter længere tids sygdom.
Kurt var æresmedlem i Hirtshals Boldklub, og har gennem årtier ydet en enestående indsats som træner, leder og formand for Ungdomsafdelingen.
“Nisvis” var desuden en utrættelig drivkraft bag både indendørs fodbold og firmaturneringer i klubben – en rolle, han varetog med stort engagement og hjerte i rigtig mange år.
Vi mindes Kurt med dyb respekt og meget stor taknemmelighed, og vi kommer til at savne hans lune humør og glimt i øjet.
Vores tanker går til den nærmeste familie.
Ære være Kurt “Nisvis” Christensens minde.


